guide til hvordan du vælger fag efter din type

 

Hvordan vælger man egentlig, hvilket fag man vil læse?

Vi har spurgt SmartLearnings studievejleder Liselotte, der hver dag taler med studerende om deres efteruddannelse. Hun fortæller, at der er mange forskellige tilgange til at vælge fag, alt efter hvilken type man er.

Læs med og se, om du kan genkende dig selv blandt disse 9 typer – og få studievejlederens råd til, hvordan du vælger dit næste fag.👇

 

1. Nybegynderen

Du har ikke været på skolebænken i mange år, og du er i tvivl, om det er noget for dig at tage en efteruddannelse.


Studievejlederens råd til dig:

Start med et fag, der lægger sig op af noget, du allerede har praktisk erfaring med. Så har du større chance for at få en succesoplevelse og opbygge noget selvtillid, inden du kaster dig ud i noget helt nyt.

Du kan også tage et kursus i indledende studieforberedelse, hvor du på kun 4 uger bliver trænet i at være studerende igen.

 

2. Den fremtidssikrede

Du vil gerne lære noget, du kan bruge uanset om du skifter opgaver, job eller branche i fremtiden.                         

Studievejlederens råd til dig:

Gå efter et af de fag, der altid er guld værd på dit CV. Gode bud kunne være:

✅ Projektledelse

✅ Ledelse i praksis

✅ Digital markedsføring

✅ Præsentationsteknik

✅ Forandringsledelse

 

3. Den nysgerrige

Du elsker at lære nyt og er klar til nye udfordringer. Måske keder du dig lidt i dit arbejdsliv, og trænger til at ryste posen.
 

Studievejlederens råd til dig:

Scroll igennem dine mange muligheder her – og se, hvad der fanger din interesse. Prøv også at læse om et par fag, der umiddelbart er langt fra dit felt – måske finder du din næste faglige interesse?

 

4. Problemløseren

Du vil gerne have løsninger på problemer, du står i her og nu.


Studievejlederens råd til dig:

Gør dig klart, hvilke kompetencer du mangler i din hverdag. Måske har du ikke brug for en hel uddannelse lige nu, men du kan sagtens blande fag fra forskellige uddannelser, så de passer til lige præcis dine behov. Se dine mange muligheder her.

 

5. Den alsidige

Du er glad for din faglighed, men du er også nysgerrig på, hvad dine kolleger og samarbejdspartnere laver. Du vil ikke være ekspert på et nyt område, men du vil gerne lære at tale samme sprog som dem i IT, økonomi, jeres marketingbureau eller nogle helt andre.


Studievejlederens råd til dig:

Tænk ud af boksen! Undersøg flere uddannelsesområder og se, om der er et fag, der kunne være en spændende tilføjelse til din viden. Kontakt studievejledningen, hvis du er i tvivl om dit niveau.

 

6. Den nørdede

I modsætning til den alsidige type, elsker du at nørde din egen faglighed – og kan blive helt opslugt og glemme tid og sted, når du arbejder.


Studievejlederens råd til dig:

Hvis du har fundet en niche, som du er god til og synes er spændende – så er det bare med at dyrke det! Vælg et fag, der giver dig endnu mere viden om dit felt.

Har du allerede en AU, er det måske nu, du skal overveje at bygge ovenpå med en Diplom-uddannelse?

 

7. Karriereplanlæggeren

Du er typen, der elsker 5-års-planer, og din karriere har haft en klar rød tråd fra din første uddannelse, din erhvervserfaring og til din efteruddannelse. Du ved allerede, hvad dit næste karrieremål er, nu mangler du bare kompetencerne.


Studievejlederens råd til dig:

Du ved allerede, hvad du vil. Brug søgefunktionen her til at finde dit fag.

Kan du ikke finde det perfekte fag? Så kontakt studievejledningen, så guider Liselotte dig i, hvordan du får de kompetencer, du leder efter.

 

8. Den autodidakte

Du har selv tillært dig en masse kompetencer, men du mangler både papir på dine evner og flere værktøjer og inspiration.


Studievejlederens råd til dig:

Er du en haj til kreative opgaver, er du hende der altid ender med at lede projekterne, eller er du den med bedst forståelse for nye IT-systemer?

Nu er det tid til at få papir på dine evner – det kan være godt for både din karriere og løn. Med en efteruddannelse får du også nye værktøjer, inspiration og netværk med ligesindede oveni hatten.
Kontakt studievejledningen – så kan I sammen vurdere, hvad der er bedst for dig. Liselotte kan vejlede dig i, hvilke fag der matcher dit niveau og eventuelt hjælpe dig med en realkompetence-vurdering (RKV).

 

9. Den tidspressede

Du vil rigtigt gerne udvikle dig både fagligt og personligt, men har svært ved at få et deltidsstudie til at passe ind i din travle og tætpakkede hverdag. Koncentreret viden og lavpraktiske værtøjer er derfor lige dig, når du skal løse konkrete udfordringer i dit arbejde. 

Studievejlederens råd til dig:

Er tiden og timingen ikke til et deltidsstudie, og har du brug for nye kompetencer her og nu? Så tag et kig på GetSkills – SmartLearnings univers af korte værktøjsbaserede kurser inden for ledelse og AI.
Kurserne giver ikke ECTS-point – til gengæld får du (på under 2 timer) værdifuld viden og værktøjer til at tackle konkrete udfordringer i dit job her og nu! Se de korte kurser hos Getskills